Pilotuddannelsen der tager dig hele vejen

En EASA-godkendt fuldtidsuddannelse på 22-24 måneder. Du starter uden erfaring og slutter som erhvervspilot med en frosset ATPL og 205 flyvetimer.

Jetfly på en snedækket landingsbane ved skumring med bjerge i baggrunden

Hvad du opnår med din pilotuddannelse

Du afslutter med en frosset ATPL, som er teorigrundlaget der på sigt kvalificerer dig til at blive kaptajn. I din logbog har du 205 flyvetimer, hvoraf 62 er på tomotorfly. Dertil kommer 40 timers træning i en Airbus 320-simulator. Sammen med dit erhvervspilotcertifikat, din instrumentrettighed og et APS MCC-kursus er du klar til at starte som styrmand i et luftfartsselskab.

Men certifikater og timer er kun halvdelen. Når flyselskaber ansætter, vægter de attitude højere end færdigheder og viden tilsammen. Du kommer ud med den rette attitude, fordi vi træner den systematisk fra dag ét.

Pilotstuderende i Greybird-uniform ved bordet under undervisning

Hvad kræver pilotuddannelsen af dig, før du kan starte?

Du behøver hverken flyveerfaring eller en gymnasial uddannelse for at starte. Pilotuddannelsen kræver engagement, disciplin og viljen til at lære,. Derudover er der nogle få formelle krav, du skal have på plads inden start.

Et forløb der tager dig fra teori til erhvervspilot

Uddannelsen er bygget op i fire moduler. Hvert modul fokuserer på præcis det, du har brug for på det tidspunkt, og alt bygger videre på det forrige.

Modul 1

Teori

Her lægger du det faglige fundament for resten af uddannelsen. Du bliver undervist i 13 fag, der tilsammen giver dig den viden, du skal bruge som erhvervspilot. Alt tager udgangspunkt i fly som Boeing 737 og Airbus A320.

De 13 fag er:

  • Air law
  • Principles of flight
  • Human performance and limitations
  • Meteorology
  • Flight planning and monitoring
  • Operational procedures
  • Aircraft general knowledge
  • Navigation
  • Mass and balance
  • Instrumentation
  • Radio navigation
  • Performance
  • Communication

Undervisningen er fordelt på tre blokke af hver tre måneder, og efter hver blok skal du bestå de tilhørende eksamener. Når du har bestået alle 13, har du en frosset ATPL, som er det teorigrundlag, der på sigt kvalificerer dig til at blive kaptajn.

Du erhverver også to radiocertifikater i dette modul:

  1. BEG-certifikat til radiokommunikation under visuel flyvning
  2. GEN-certifikat til radiokommunikation under instrumentflyvning
Varighed: ca. 9 måneder
Modul 2

Basisflyvning

Med teorien på plads skal du nu op og flyve. Du flyver 75 timer i vores Tecnam P2002JF under visuelle forhold, altså i klart vejr med udsyn til jorden. Du lærer de grundlæggende manøvrer, navigation og selvstændig beslutningstagning. Noget af træningen foregår fra din hjemmebase, og noget foregår i Spanien.

I dette modul flyver du din allerførste solo.

Varighed: ca. 6 måneder
Modul 3

Avanceret flyvning

Dette modul består af tre dele: IFR, CPL og UPRT.

I IFR-træningen lærer du at flyve på instrumenter, altså uden visuel reference til jorden. Du flyver i regnvejr, tåge og over skyer i vores tomotorede Tecnam P2006T og i den tilsvarende simulator. Du afslutter med en flyveprøve, der giver dig retten til at flyve flermotorede fly under instrumentforhold.

I CPL-træningen fokuserer du på at blive erhvervspilot. Du træner blandt andet håndtering af passagerer og nødsituationer og afslutter med en flyveprøve, der giver dig dit erhvervspilotcertifikat.

Til sidst kommer UPRT, som er træning i usædvanlige flyvestillinger. Du flyver i en Bellanca Decathlon med en aerobatik-instruktør og lærer at genkende og håndtere situationer, der kræver hurtig og præcis reaktion.

Varighed: ca. 7 måneder
Modul 4

APS MCC

Nu går du fra små fly til store jetfly. APS MCC står for Airline Pilot Standard Multi-Crew Cooperation, og formålet er at forberede dig på at arbejde som styrmand i et luftfartsselskab. Al træning foregår i vores Airbus 320-simulator, som er en replika af et rigtigt Airbus-cockpit med originale komponenter.

Du træner samarbejde i cockpittet med fokus på kommunikation, ansvarsfordeling og beslutningstagning som team. 40 timers træning fordelt på 10 sessioner med grundig briefing før og efter. Alt det, du har lært gennem uddannelsen, kommer nu i spil.

Kurset afsluttes med en eksamen. Herefter er du klar til at gå videre til en type rating, som er den endelige certificering på den flytype, du skal flyve hos dit kommende luftfartsselskab.

Varighed: ca. 3 måneder
To piloter i sikkerhedsveste inspicerer en flyvinge
1

Det hele starter med et informationsmøde

Informationsmødet er din mulighed for at se uddannelsen indefra, inden du beslutter dig. Du får det fulde billede af uddannelsen, økonomien og hverdagen som studerende.

To Greybird enmotorede træningsfly parkeret på forpladsen
1

Så tager du optagelsesprøven

Efter informationsmødet tilmelder du dig en optagelsesprøve, en matematiktest, en logiktest, en personlighedstest og en samtale. Formålet er at sikre, at uddannelsen er det rigtige match for dig.

Greybird-instruktør gennemgår aerodynamik-teori på en skærm i undervisningslokalet
1

Så hjælper vi dig godt i gang

Når du er optaget, hjælper vi dig med det praktiske, fra Class 1 Medical og SU til studiestart. Du får en fast kontaktperson og en klar plan frem mod din første undervisningsdag.

Karriere som erhvervspilot

00
0
Dimittend
00
1
Type rating
00
2
Styrmand
00
3
Kaptajn
Nyuddannet Greybird-pilot får sine vinger sat på
FULDT CERTIFICERET. KLAR TIL DET EUROPÆISKE ARBEJDSMARKED.

Dimittend

Du afslutter uddannelsen med et CPL (Commercial Pilot Licence), en frosset ATPL og et APS MCC-certifikat. Det er den kombination, luftfartsselskaberne søger hos en nyuddannet pilot. Dit certifikat er udstedt under EASA og anerkendt i alle EU- og EØS-lande.

Piloters hænder på gashåndtagene i en flysimulator
DIN FØRSTE UDDANNELSE HOS ET LUFTFARTSSELSKAB.

Type rating

Når du bliver ansat, gennemfører du en type rating hos dit selskab. Det er en intensiv uddannelse i den specifikke flytype, du skal flyve, f.eks. Airbus A320 eller Boeing 737. Fordi din APS MCC-træning er gennemført på Greybirds Airbus-simulator, er du forberedt på overgangen til et stort jetfly. De fleste selskaber betaler din type rating som en del af ansættelsen.

Set bagfra: to piloter i et flycockpit under indflyvning
DIT FØRSTE SÆDE I ET KOMMERCIELT COCKPIT.

Styrmand

Som First Officer sidder du i højre sæde og flyver kommercielle ruter sammen med en erfaren kaptajn. Du opbygger flyvetimer, lærer selskabets procedurer og får erfaring med alt fra korte indenrigsruter til internationale flyvninger. Det er her, uddannelsen møder virkeligheden, og hvor du udvikler dig fra nyuddannet pilot til erfaren operatør.

Kaptajnens hånd justerer autopilotpanelet
DU OVERTAGER ANSVARET I COCKPITTET.

Kaptajn

Med tilstrækkelig erfaring og flyvetimer kan du opgraderes til kaptajn. Som kaptajn har du det fulde ansvar for fly, besætning og passagerer. Du træffer de operative beslutninger og leder samarbejdet i cockpittet. Det er din frosne ATPL, der aktiveres på dette tidspunkt og bliver til en fuld ATPL, det højest rangerende pilotcertifikat i verden.

Få svar på det vigtigste før du beslutter dig

At vælge pilotuddannelse er en stor beslutning, og det er helt naturligt at ville have styr på det grundlæggende først. Her er svar på de spørgsmål, vi oftest får fra kommende piloter.

01

Hvad er pilotuddannelsen?

Pilotuddannelsen i Danmark er en privat, EASA-godkendt fuldtidsuddannelse på to til tre år. Den koster typisk 700.000-900.000 kr. og kræver hverken flyveerfaring eller en gymnasial uddannelse. Du kan også søge Flyvevåbnets pilotuddannelse, som er gratis, men den giver ikke civile flyverettigheder.

02

Hvilke job kan jeg få som pilot?

Som erhvervspilot kan du flyve pendlerfly, mellemstore passagerfly, private jetfly eller arbejde som flyveinstruktør. De fleste starter som styrmand i et luftfartsselskab og bygger derfra videre mod en kaptajnsstilling. Certifikatet kvalificerer dig også til cargo-flyvning, langdistanceflyvning, virksomhedsflyvning og en karriere som type rating-instruktør eller eksaminator.

03

Kan jeg have et studiejob ved siden af?

Det er svært. Pilotuddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver fuld opmærksomhed, og dit skema kan ændre sig med kort varsel. De fleste studerende vælger at fokusere helt på uddannelsen.

04

Hvad hvis jeg dumper en eksamen?

Så prøver du igen. Det koster et nyt prøvegebyr, men vi har endnu ikke oplevet, at en elev ikke er kommet igennem uddannelsen på grund af dumpede prøver.

05

Kan jeg tage uddannelsen på deltid?

Ja. Udover den integrerede fuldtidsuddannelse tilbyder vi også en modulær uddannelse, der kan tilpasses over 2 til 5 år. Du får de samme certifikater og det samme kompetenceniveau. Læs mere om den modulære uddannelse her.

06

Hvornår kan jeg starte?

Vi optager løbende, og klasserne starter som udgangspunkt i januar og august. Dit første skridt er at deltage i et infomøde og derefter bestå en optagelsesprøve.Find næste informationsmøde her.